Jammerbugt Bedemand er en professionel og erfaren begravelsesforretning, der sætter en ære i at håndtere hver enkelt opgave med den største respekt og værdighed. Vi tilbyder hjælp til begravelse og bisættelser i Jammerbugt, Vendsyssel og på Hannæs, vi har kontor i Frøstrup, Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup hvor vi holder samtaler efter aftale.
Alt foregår efter dine ønsker
I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende – midt i sorgen – tage stilling til en lang række spørgsmål omkring begravelsen.
Uanset om du netop har mistet en slægtning eller nær ven, eller om du forbereder dig på fremtiden, er det vigtigt at få saglig og professionel vejledning og betjening fra en bedemand.
Som bedemænd har vi mange års erfaring i at løse alle de praktiske opgaver vedrørende en begravelse eller bisættelse – ned til mindste detalje.
Vi står til rådighed med hjælp og rådgivning i alle spørgsmål vedrørende begravelse eller bisættelse – også for dem, der ikke er medlem af folkekirken, og for dem, der tilhører andre trossamfund.
Derudover varetager vi kontakten til myndighederne samt alle andre opgaver, der melder sig i forbindelse med et dødsfald.
Hos Jammerbugt Bedemand finder du et stort udvalg af kister og urner. Vi er desuden behjælpelige med bestilling af blomster, annoncer, gravsten og navnetilføjelse på gravsten – alt efter jeres ønsker.