Anmeldelser af Jammerbugt Bedemand
Se hvad vores kunder siger!
Hvad mener vores kunder?
Vi har flere gange benyttet Jammerbugt Bedemand.
Vi har været yderst tilfredse med deres hjælp og rådgivning som hele vejen blev udført særdeles professionelt og omsorgsfuldt.
Alt forløb som vi ønskede det, Derfor de bedste anbefalinger herfra
Karen, Løgstør
Da vores mor efter længere tids sygdom døde var det helt oplagt at det var Kirsten og Allan fra Jammerbugt bedemand vi ringede til Forinden havde vi nemlig fået rigtig god hjælp og vejledning omkring “min sidste vilje” - så der var helt ro på hvad der skulle ske og alle tabu-emnerne om døden fra vores barndom var talt igennem og væk..
Både Kirsten og Allan udviser den største respekt og empati for både den mistede forældre og os pårørende
De er lokale - de er kendt i bybilledet - de støtter og hjælper alle steder hvor de kan og ALTID med deres fantastiske positive indgang til alt…
Vi fik den bedste afsked med vores mor og var selvfølgelig ikke i tvivl om hvor vi skulle ringe hen da vores far døde…
De er bare SÅ dygtige og “ordentlige” - bedre bedemænd findes ikke ..
Dorte, Skovsgård
Kirsten og Allan forstår virkelig menneskers sorg når de har mistet en af deres kære.
De er favnende, forstående og virkelig ærlige i deres ønske om at den familie de skal hjælpe,
får det fuldstændig som de ønsker. For dem er intet umuligt. De vil de sørgende kun det bedste, så alt forløber smukt og værdigt.
Jeg har haft hjælp af dem ved to af mine nærmeste. Min tidligere mand, Alan, og sidst min mor. To meget forskellige bisættelser men begge meget smukke og fuldstændig som de afdøde havde ønsket det.
Tak for jer !
Pia, Brovst
Da min mor døde, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle have fat i Jammerbugt Bedemand, selv om mor boede lidt langt væk, nemlig på plejehjem i Tilsted udenfor Thisted.
Vi har kendt Kirsten og Allan i mange år, og vi har igennem årene arbejdet sammen om bogstavelig talt hundredvis af begravelser/bisættelser. Og vi har altid oplevet ikke bare en professionel tilgang til opgaven, men også en empati og omsorg, der sætter både afdødes og de pårørendes ønsker i fokus og forsøger at efterkomme dem bedst muligt.
Det er jo ikke altid, alle ønsker kan opfyldes, men hos Jammerbugt Bedemand går man gerne et par ekstra skridt for at få tingene til at gå op i en højere enhed.
- Alting fungerede bare perfekt og i dyb respekt for de ønsker, vi havde - TAK for det!
Jeg vil til enhver tid anbefale Jammerbugt Bedemand, hvis man ønsker en personlig, omsorgsfuld og samtidig dybt professionel håndtering af dødsfald!
Folmer Toftdahl-Olesen, Skovsgård.
Vi har altid valgt at bruge Jammerbugt Bedemand når vi har haft brug for at tage en kærlig og værdig afsked med en af vore kære fordi:
Jammerbugt Bedemand er lokale med den tryghed, omsorg og indlevelse det giver i en svær tid – vi har tillid til Jammerbugt Bedemand fordi den hjælp og rådgivning vi har fået altid har været i top.
Mogens, Skovsgård
Når det ulykkelige sker og man har brug for en bedemand er det helt klart Jammerbugt Bedemand man skal vælge!
Der får Man omsorg, gode råd og professionel hjælp hele vejen igennem
Stine, Åbybro
Vi valgte Kirsten og Allan for den empati og varme de møder os med, samt deres omsorg, nærvær og hjælp.
De gør en forskel !
Lone og Jonni, Skovsgård
Tak fordi I er som I er.
Vi vil gerne takke jer mange gange for jeres professionelle hjælp i forbindelse med vores mor og svigermors bisættelse.
Man føler virkelig I er der for vores skyld når man har brug for hjælp.
I har tid til at lytte til vore ønsker og gør et fantastisk arbejde i at gøre den sidste rejse så minderig for os der står tilbage.
I er rare, rolige og omsorgsfulde når vi har brug for jer, en stor tak til jer begge
PS. - Vi har brugt jer før og vil gøre det igen
Jytte og Michael, Fjerritslev
Vi valgte Jammerbugt bedemand, fordi vi sætter pris på det lokale og personer der er synlige i nærmiljøet. Det skaber tillid og tryghed i den uvante og triste situation.
Vi kunne med deres nærvær og professionalisme trygt overlade handlingen i deres hænder.
De gav plads og tid til at tale om den afdøde og skabte en god stemning i den svære samtale. Der var åbenhed omkring pris og aftaler og vi følte os grebet i alle de beslutninger og praktiske ting der skulle ordnes, selv når vi var i sorg. Dette satte vi stor pris på og vi giver Jammerbugt Bedemand de bedste anbefalinger.
Ulla og Vagn, Skovsgaard