Hjælp ved kremering
Vi sørger for at respektere afdødes ønsker
Ved kremering afbrændes afdøde på et krematorium, hvorefter asken samles i en urne. Flere ønsker selv at blive kremeret af forskellige årsager, når de dør, og hvis du skal respektere et sådant ønske blandt en af dine nærmeste, som er gået bort, så kan vi hos Jammerbugt Bedemand hjælpe dig igennem hele forløbet.
Vi tilbyder som bedemandsforretning vores hjælp og støtte i forbindelse med kremering i og omkring Jammerbugt, Vendsyssel, Brovst og andre steder her i området.
Sådan er et forløb med kremering
Ved kremering afholdes der oftest en bisættelse, før afdøde tages hen på krematoriet. Dette kan både være en kirkelig eller borgerlig bisættelse, hvor de pårørende får mulighed for at mindes og tage afsked med afdøde.
Efter denne ceremoni køres kisten med afdøde til krematoriet, hvor afbrændingen finder sted. Dette forløb tager vi som din bedemand os naturligvis af, og vi koordinerer alle aftaler med kirke og krematorium. Når kremeringen er overstået, flyttes asken over i en urne, som I, de pårørende, på forhånd har valgt. Vi har et bredt udvalg af forskellige urner, så I kan finde en, som I synes er passende.
Hvad man som pårørende efterfølgende gør med urnen, varierer alt afhængigt af både egne og afdødes eventuelle ønsker. Man kan for eksempel afholde en begravelsesceremoni, hvor urnen begraves på et urnegravsted eller et fælles gravsted, eller man kan vælge at sprede asken over havet. Hvis sidstnævnte ønskes, skal der indhentes en tilladelse hertil, og dette sørger vi selvfølgelig også for at hjælpe jer med.
Kontakt os for at få hjælp til alt det praktiske
Hvis du ønsker vores hjælp til at tage hånd om alle de praktiske aspekter i forbindelse med kremering og bisættelse, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi tager højde for alle jeres og afdødes ønsker, så vi kan få afholdt en smuk mindehøjtidelighed, hvor I kan få sagt et sidste farvel.