Min sidste vilje – få den helt ønskede afsked
Har du bestemt dig for hvad der skal ske, den dag du ikke er her mere? Vi du begraves eller brændes, vil du i kirke og skal der være et gravsted. Spørgsmålene er mange. Hos Jammerbugt Bedemand hjælper vi dig uanset om du bor i Brovst, Jammerbugt, Vendsyssel eller omegn.
Ved at udfylde Min sidste vilje, hjælper man sine pårørende rigtig meget. Hvis ikke du har fortalt nogen, at du ikke vil ned i det sorte hul, hvordan skal de så vide det?
Det er en kærlighedserklæring af rang, at udfylde Min sidste vilje.
Du kan oprette 'Min sidste vilje' på flere måder:
-
Papirudgaven, som du enten kan få udleveret hos os eller selv printe her fra siden.
-
Digitalt via minsidstevilje.nu, hvor du logger ind med MitID. Når du udfylder dokumentet digitalt, bliver det gemt sikkert "i skyen" og vil automatisk blive gjort tilgængeligt den dag, det bliver relevant.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at 'Min Sidste Vilje' ikke er juridisk bindende.
Dokumentet fungerer som en vejledning til dine ønsker, men det skal kun efterleves i det omfang, omstændighederne tillader det – herunder økonomiske forhold samt gældende love og regler.
Udfyld og gem Min sidste vilje online
Du bør være opmærksom på, at det typisk ikke er nok, hvis du tilføjer dine ønsker til din begravelse i dit testamente. Testamentet bliver nemlig ofte først åbnet, efter begravelsen har fundet sted. Derfor er det vigtigt, at Min sidste vilje-skemaet er tilgængeligt et sted, hvor dine pårørende kan finde det inden begravelsen. Det er oplagt at gemme en online formular i stedet for et print.
Hent PDF-filen her.
Kontakt os for at høre mere
Kunne du tænke dig at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig, så er du velkommen til at kontakte os med det samme.
Vi kan kontaktes på telefon 98 20 44 44 eller på mail kirsten@jammerbugt-bedemand.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.